27. juli 2009

Dagens playlist





















Bon Iver - Skinny Love
The Broken Beats - All The Diamonds In Rio
Calvin Harris - Disco Heat
The Chemical Brothers - Got Glint?
Coldplay - Life In Technicolor
Coldplay - 42
The Cure - Jumping Someone Else's Train
FatBoy Slim - Praise You
Filur - 20 Lashes
Gorillaz - Rock It
Hvid Sjokolade - En Hilsen
Jack Peñate - Tonight's Today
Kanye West - Jesus Walks
Kasper Bjørke - Back & Spine
Lupe Fiasco - Superstar
M-Cnatet - Køb Dig En Fanskare
Outkast - Kryptonite
Outkast - We Love These Hoes
Pet Shop Boys - West End Girls
Queens of the Stone Age - Leg Of Lamb
Rod Stewart - If You Think I'm Sexy
Simian Mobile Disco - Downtown
Spleen United - 66
The Streets - Let's Push Things Forward
Supertramp - Bloody Well Right
Teitur - Louis Louis
White Stripes - Dead Leaves In The Dirty Ground


- iøvrigt. jeg skal i tivoli på torsdag med camille.<3



21. juli 2009

øh.

jeg blev moster idag. mærkelig følelse.
jeg fik tre fødselsdagsgaver. fire inklusive baby. ..som egentlig var den bedste.
jeg fik et gavekort til matas af min mormor. 'ja, jeg håber snart du begynder at se lidt ordentlig ud, og gøre lidt ud af dig selv..' tak mormor.
jeg fik to bøger af min søster. de to jeg har ønsket mig allermest. she knows my taste, that's for sure.
jeg fik 'Keep On Rockin' som handler om Roskilde Festival. og jeg fik Stieg Larssons 'Luftkastellet der blev sprængt.
mesterværker.
det gik op for mig at jeg elsker min søster. og hendes mand også, faktisk.
på en usexet måde.
hele dagen har jeg tænkt på hvad jeg skulle bruge matas gavekortet til. ingen ved endnu hvad det lille blå kort kan rumme af gode ting. jeg fik også en eller anden klam mascara med. som er halvt så kort som de plejer at være. jeg blev lidt bange for den.
og to parfumer. eller.. eau de toilette (?)
de dufter bare af.. mormor.
hun gav mig faktisk en is. jeg blev ret glad, der var nougat på. tilgengæld har jeg haft lyst til at spise endnu flere is lige siden.
jeg var oppe og træne igår. satans muskler. kan ikke engang grine, jeg har ondt overalt. og mit knæ føles forstrukket. fy fan.
og jeg mødte min chef. OG to kollegaer. så de tre stod der i en fin lille gruppe og holdt small-talk-konkurrence mens jeg sad og svedte som et svin. 14 kilometer senere, og mit knæ var dødt. er dødt.
jeg så ikke tour de france idag. mærkelig følelse, for jeg har ellers set det siden.. efter roskilde. øh. har ikke styr på noget. men nu er jeg blevet så vant til at gule og lyserøde mænd kører rundt i mit tv. mærkeligt ikke at se tv, men baby.
jeg hoster hele tiden. med halve opkastninger ind imellem. og de kommer som små chok. 'SHIT, jeg kan ikke trække vejret'-agtige host.
hvis man kender nogen der hoster sådan normalt, så SLÅ DEM. med alubat.
(refererer til min første blog).
jeg er lige pludselig ked af at jeg klippede mit gamle Roskilde-armbånd af. det var grimt - ja. men det bar minder fra et helt år. tilgengæld lugtede det surt. nu er jeg lidt glad for det alligevel. det er længe siden jeg har røget. i samme sekund som jeg tænkte den tanke, føltes det som om hele mit hoved strammede til. nu skal jeg koncentrere mig om at tænke på alt andet end smøger i et stykke tid. afhængighed er sjovt, ikke?
øv. mit nye Roskilde-armbånd er begyndt at lugte surt allerede. hvorfor gør de det? rådner vandet i dem, eller hvad? mega irritationskilde for mig.
jeg har fået et sår. lige midt på kravebenet. ingen - INGEN - ved hvor det kommer fra. ikke engang min mor. (..)
der er velour på mine tænder. jeg går ud og børster dem nu.
p.s. Nanna Montanas blog er herre fin. jeg laver thumbs up.
p.p.s. jeg er stadig forelsket i rolf. og jeg lavede lige et grin der lød som flæflæ. nederen.

xx


Fra dengang tegnefilm var GODE.

gad vide..



GAD VIDE:


  • om man stadig kan amme, selvom man har en piercing i brystvorten?
  • om realitet egentlig er realitet, eller om det bare er vores eget pure opspind efterfulgt af en enorm portion selv-overbevisning?
  • om AC/DC nogensinde kommer til Danmark igen?
  • om der er nogen der kan huske deres fødsel?
  • om der udbryder krig i et land nær Danmark?
  • om folk opfatter én som nationalist så snart man siger, at man faktisk synes det er o.k. at bo her?
  • om jeg nogensinde får lært at regne?
  • om linealer altid måler det nøjagtige antal millimeter?
  • om det snart bliver regnvejr?
  • om mine forfædre ejede et par kameluldssutter?
  • om Woody Allen ville kunne lide min personlighed?
  • om jeg nogensinde bliver i stand til at huske vigtige ting?
  • om jeg holder op med at hade lyden af børn, inden jeg selv får et?
  • hvorfor det hedder 'Brutto' og 'Netto', og ikke noget andet? og i så fald, hvad?
  • hvordan det kan være, at muskler vejer mere end fedt?
  • om der faktisk ER nogen der i vrede har slået sit hoved ind i en væg?
  • om jeg kan huske hvordan man laver papirshatte?
  • hvordan man laver papirs lommetørklæder?
  • om brede skuldre til kvinder nogensinde bliver moderne på andet end en catwalk?
  • hvor mange smuglere der slipper igennem tolden i Kastrup lufthavn om dagen?
  • om andre mennesker kan høre éns musik så højt som man selv kan, når man har tændt musikken, men sidder med høretelefonen i hånden?
  • hvem opfandt klipsemaskinen?
  • om der stadig findes en RIGTIG banansælger?
  • hvorfor folk er så dumme, at de lægger film ud på internettet af dem selv der presser deres bumser?
  • hvorfor radioværterne altid glemmer at sige hvilken sang det var man lige hørte, når det lige præcis er dén sang man vil vide noget om?
  • om der er overvægt af sommerbørn i forhold til vinterbørn?
  • hvem der retter fejl på tekst tv?
  • om tern kommer på mode igen?
  • hvorfor prettyboys er så værdsatte?
  • hvad man laver på pica?
  • hvad der skal til for at imponere end kunstner?
  • hvor jeg kan få fat i et par bukser der er brune som IKKE er størrelse 34?
  • om jeg burde farve mit hår?
  • hvorfor midterskilningen nogensinde kom til verden?
  • hvorfor er der bare nogle mennesker der ikke kan bære en t-shirt?
  • om der er nogen der bor dér hvor kragerne vender?
  • hvorfor der lyder så højt når man klør sig i nakken, ørerne vender jo den anden vej?
  • hvorfor man altid smiler falskt hvis man støder ind i nogen?
  • hvor mange gigabyte ens hjerne egentlig kan rumme?
  • hvorfor alting altid larmer meget mere når man ved der er nogen der ligger og sover?
  • hvorfor telefaxen aldrig blev et kendt fænomen?
  • hvorfor nogle mænd kan være sexede i et bjørnekostume, mens andre forarger?
  • om pladsmangel i hjernen er grunden til demens?

Tja. Livets store spørgsmål kan have mange dimensioner.





19. juli 2009

tvært.

du er som en gammel cykel med et par ridser i lakken. du kan køre. måske ikke med fuld fart fremad, men du behøver ikke støttehjul. det ved jeg. du tror det, men jeg ved du ikke behøver dem. du kræver det. jeg bliver resistent over for dine udtalelser. du gør det klart for alle, at dine støttehjul er bedre end nogen andens. jeg bliver frustreret, siger 'blærerøv' men føler misundelse. det er klart nok. jeg ville også gerne have støttehjul igen. jeg har prøvet det, og det var meget mere sikkert. eller, i grunden ikke rigtig. man kan stadig vælte og slå sig gevaldigt. og samtidig med, at man føler sig stor og stærk og kan klare hvadsomhelst, alene af den grund, at man har støttehjul, kører man over brosten. støttehjulene knækker. man vælter. ligger dér mellem ben, støv, cykeldele og brosten og tænker 'hvad så nu?'. man går til cykelhandleren og fortæller hvad der er sket. man får et blik der leder tankerne hen på skyldfølelse. måske var det ham, der ikke havde fæstnet støttehjulene nok? måske var det meningen at de skulle ryge af? hvor længe havde der været risiko for at man kunne falde og slå mig? måske skulle man bare lade støttehjulene ligge derhjemme. ikke engang derhjemme, men så langt væk som muligt. jeg savner mine støttehjul. måske er de gamle, ødelagte og rustne, men engang var de perfekte, og hvis bare man polerer nok, er jeg sikker på, at der nok skal komme noget godt ud af det. jeg ville endda montere dem på min cykel. men vent.. min cykel virker ikke. og det er ikke engang min længere. ..øv.

så sidder man her igen.

søndag formiddag. en følelse af vinter kommer over mig. laver varm kakao. sidder med dyne på. intet virker. jeg har sovet for lidt i nat. blev vækket af en mor der var ivrig efter at rede mit hår. det lyder mærkeligt når man ikke kender omstændighederne, men jeg lader det være forvirrende, jeg gider ikke forklare det. igår nat. det mest skræmmende i verden. jeg lå og sov. på min væg hænger tre billeder. et af min bedste ven, et af sylvester og et af min ekskæreste. (det er ikke af savn, men simpelthen fordi billedet er et af de bedste, og det minder mig om hvad vi havde sammen. det er ikke patetisk medmindre man selv synes det.) nå. men så drømte jeg om en gang hos ham, hvor vi havde lavet mad sammen, hyggede på terassen og hørte sort stue. det var en skøn dag. så kom jeg til at tænke på hans nuværende tilstand. sørgelig. deprimerende. dét er patetisk. drømmen ændrede sig lidt. blev til et mareridt. jeg blev bange, følte jeg blev kvalt. vågnede ved at jeg fik et slag i hovedet. billedet af min eks er faldet ned fra væggen, og øjnene gennemborer mit kranie, som om jeg var.. jeg ved det ikke. men det var fandme uhyggeligt. fy fan. men nu går jeg ud og ryger en smøg. og prøver at nyde livet lidt, istedet for at tænke så meget over det.
xx