6. august 2009

i nat drømte jeg. voldsomt og ondt.

i starten sidder jeg i min venindes spisestue. jeg har lige spist med hende, og et par venner. jeg har en kæreste. (YES!). jeg foreslår at vi går ned på en lokal bar. vi går derned, sætter os til rette med en kold tuborg og snakker lidt. det går op for mig at jeg ikke kender baren, og at det er en country-karaoke-bar. (nejnejnej!). vi går. vi skilles et par meter efter. siger godnat og farvel. min kæreste (YES!). beslutter sig for at køre hjem til mig, men jeg vil hellere gå. jeg går. jeg står ved et T-kryds. jeg venter på at lyset bliver grønt. der går lang tid. jeg tænder en smøg. rød corner. (mærkeligt). jeg kigger op, og lyset er lilla. jeg blinker lidt forundret, og tager forvirret et skridt frem for at se hvad bilerne gør. ingenting. jeg blinker igen. jeg kan høre en bil, og vender mig om for at kigge. da jeg igen vender mig, for at se om det er sikkert at gå over vejen, er der fyldt op med biler. myldretid. værre end myldretid. new york-myldretid. der er mange flere spor på vejen end normalt. jeg ser at lyset bliver grønt for mig, og tager et skridt ud. bliver dog stoppet af meget hurtigtkørende rød bil. jeg farer tilbage, og følger bilen med øjnene, mens den kører i et af de -indtil da- unødvendige spor. jeg ser en cyklist. et barn. jeg ser bilen. BOOM. så rammer bilen cyklen. bilen kører videre. rammer tre-fire biler, og bryder i brand. jeg tager min telefon op. besluttet, taster jeg 112. sletter det igen. får dårlig samvittighed, men er ligeglad. folk stiger ud af bilerne. løber hen til cyklisten. de smadrede biler. jeg står bare og kigger. overvejer om jeg er et dårligt menneske der ikke vil have folk reddet. så kommer min kæreste (YES!). han stopper bilen. jeg sætter mig ind. siger, at vejen er spærret. han vender bilen, og vi kører hjem.



slut.



jeg vågnede lige efter. maria ringede. jeg fortalte om drømmen, fik kuldegysninger. hørte om gårsdagens begivenheder. spændende. så skete det med smøret.
haha :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar