17. juni 2009

At fundere.

Som The Streets så fint formulerer det: 'Today I've achieved absolutely nought. In just being out of the house, I've lost out. If I wanted to end up with more now, I should've just stayed in bed, like I know how'. Den er god nok. Det ER ligegyldighed. Jeg er slet ikke i humør til at blogge, efter mit 'uheld' i sidste uge. Beef med en gem-knap, for at sige det kort. Men nu er der gået trend i lortet, så lad mig for helvede komme ud med noget. Jeg er træt af folk uden situationsfornemmelse. Jeg får lyst til at slå dem med alubat. Ikke nødvendigvis af aluminium, men gerne af noget radioaktivt eller lavet af glas med stærk flydende syre indeni. Så er det 'Slå til der går hul'-princippet. Både på battet OG personen. Jeg er også pisse træt af folk der ringer én gang, men lægger på så hurtigt at man ikke når at tage den. De gider bare ikke ringe igen. De sidder bare og smiler grisk, indtil man har overbevist sig selv om, at det nok var vigtigt, og at man NOK bør ringe og spørge. Det kunne jo være at personen ikke havde flere penge på i samme sekund som ens nummer blev trykket. Det er jo typisk, det kender vi vel allesammen. Og når ens telefon så ringer i et inferno af tysk techno, når man jo selvfølgelig ikke at tage den, fordi man har travlt med at lave Walking Man, mens man tripper til tonerne af Scooter. Altså, de tre sekunder det varer, inden opkaldet på mystisk vis bliver afbrudt. Tja. Betal jeres telefonregning selv, hvis i vil snakke med mig. Eller stik mig en halvtredser sidst på måneden. Jeg ved iøvrigt heller ikke hvad der sker for, at jeg får dårlig samvittighed når jeg tænker onde tanker om folk? Alle gør det, men ingen andre end mig finder ud af det? Medmindre jeg bliver skitzo-bitch og sladrer til folk mens mit andet jeg ikke hører mig. ..whatever. Men jeg forstår det simpelthen ikke. Måske er det fordi jeg i bund og grund mener, at alle skal have en chance? Og når de så har lavet major fuck-up med den første chance, mener jeg at de skal have en til? Og en til? Hvad fanden, det kan jo ikke gå helt galt, folk som Stein Bagger, Hitler og Elvis Presley har vel ikke eksisteret for ingenting. ISÆR Stein Bagger. Man burde have lært noget, ikke? Istedet er man bare efterladt i grøftekanten af medierne, med en dårlig smag i munden på hans vegne. Det vil jeg fandme ikke? Men hvad gør man ved det? Ingenting. ..Tanken om at ringe til danmarks største snob-institution og råbe 'FISSEEEEEEEEEEEEEEEEE' strejfer mig stadig mindst tre gange om dagen. Jeg burde gøre det, åbningstiderne ligger bare på.. dårlige tidspunkter. Men det er fint nok, jeg har fundet noget andet. Endda noget bedre, selvom jeg ikke kunne få øjnene fra muligheden. Men jeg er glad nok. Trods alubat, telefonregninger, onde tanker og pengefuskere. OG FISSEINSTITUTIONER. men jeg har lyst til chokolade.